Det er næppe gået nogens næse forbi at der næsten er Cookie-samtykke bannere på alle hjemmesider i dag. Dog støder jeg ofte på virksomheder som slet ikke har styr på deres cookies og det kan gå hen og blive dyrt.

Besværlige cookie samtykke bannere

Februar 2020 huskes nok bedst for Covid-19, men samme måned er første gang Datatilsynet reagerer på cookies. DMI får kritik I en principiel afgørelse hvor de sender data videre til Google ads.

Dommen dengang faldt på at nej tak knappen ikke måtte ligge flere klik væk fra bannerets første lag. Grunden til at websteder dengang valgte at trække tiden var at man vidste at man ville miste data og dermed penge.

Cookie bannere 4 år efter

De store sites har rettet ind i takt med Datatilsynet er begyndt at udstede bøder. Desværre møder jeg jævnligt virksomheder der bryder cookie-lovgivningen uden at være klar over det. Jeg tog for nyligt en stikprøve hos 3 lokale elektrikere. Den ene var GDPR-compliant, de 2 andre satte 6 cookies og hold nu fast 31 cookies uden accept. I begge tilfælde har deres bureauer ikke gjort deres kunder GDPR compliant. I uvidenhed læner de to firmaer sig op ad bøder på over 200.000 kr. hvis Datatilsynet kigger forbi deres hjemmeside.

Overholder dit cookie banner GDPR?

En ting er at have et cookie banner på sin hjemmeside, men kravene ændrer sig i takt med de prøver at blive omgået. Det er ikke længere nok at skrive at man bruger cookies og en OK knap. Her er Datatilsynets beskrivelse af hvad et cookie samtykke banner skal indeholde:

"I bannerets første lag skal du give den besøgende mulighed for (aktivt) at sige ja eller nej til cookies. Du skal også give oplysning om, hvilke cookies der sættes, af hvem, til hvilke formål samt cookies udløbsdato.

Den besøgende skal have mulighed for at sige ja til nogle formål og ikke til andre.

Der skal være vedvarende adgang til cookieoplysningerne og muligheden for at trække samtykket tilbage."

Dit cookie banner overholder GDPR hvis.

De fleste er skiftet over til de mere brugte formater og opfylder derfor de 3 første krav. Den jeg ser brudt oftest er vedvarende adgang til at ændre cookie samtykke.

Dit banner overholder GDPR hvad nu?

Når du ved at dit samtykke banner overholder cookie lovgivningen. Skal du nu tjekke om det så også holder cookies tilbage. Hvis du har et GDPR godkendt cookie banner der smider cookies hvilket jeg jævnligt ser. Er du i risikozonen for at få en bøde fordi du ikke har styr på din hjemmesides cookies. Heldigvis er der en simpel måde at tjekke det på ved at skanne din hjemmeside:

Den simple måde:

https://piwik.pro/cookie-scanner/

Du taster din hjemmeside ind og klikker 'Scan website'. Du får nu en rapport som fortæller dig hvor mange cookies der bliver placeret før samtykke.

Derudover kan du se hvor mange forespørgsler der laves indenfor EU og udenfor EU.

Dette giver en ret god indikation af om du er GDPR-compliant.

Den avancerede måde:

I tilfælde af at Piwik Pro (et anerkendt privatlivsvenligt Google Analytics alternativ) misser nogle cookies. Kan du bruge den manuelle måde:

Opfang cookies manuelt:

Safari: Højreklik > Inspicér > Lagringsplads > Venstre-menuen Cookies.
Chrome: Højreklik > Undersøg > Application > Cookies.

Her finder du URL'en til dit websted, når du klikker på den, vil du se en liste over cookies på din hjemmeside. Ved at klikke på hver enkelt kan du se cookie oplysningerne.

Kun ca. 2% af besøgende på din virksomheds hjemmeside kontakter dig. De sidste 98% har du ingen ide om hvem er, men det har jeg fundet en løsning på.

Hvilken trafik kommer fra Google?

Du vil ofte henvende dig til privatkunder på Google, medmindre du målretter søgeord som specifikt henvender sig til erhverv. Der er dog måder hvorpå at du allerde ved søgningen kan filtrere i trafikken.

Søgeordet

Flere af mine kunder henvender sig udelukkende til erhverv eks. ved at sælge pakkemaskiner. Det er de færreste private der har behov for en fuldautomatisk pakkelinje i garagen. I dette tilfælde vil et søgeord som eks. pakkemaskine bevidst være et B2B søgeord.

Hvis vi i stedet skiller pakkelinjen ad og fokuserer på en standalone etikettemaskine. Her tænker man at ordet i sig selv henvender sig til erhverv. Men når private står og skal bruge en Dymo labelwriter til at udskrive små etiketter så kan vi godt gætte hvad de søger på. Google er ikke ligefrem behjælpelige da de tjener penge per klik og hellere end gerne viser annoncen. Så hvad gør man hvis man har et søgeord der praktisk henvender sig til begge dele?

Annoncen

Når kunderne Googler er de øverste søgeresultater annoncer, dem som vi vises på og Google tjener penge på. Det oplagte at gøre hvis vi står med et søgeord som henvender sig til private og erhverv er, at informere om hvem vi vil have fat i.

Hvis vi vil henvende os til private behøver vi ikke at uddybe at det er dem vi henvender os til dem er der flest af. Hvis vi derimod kun vil have fat i Erhverv er det vigtigt at skrive at vi henvender os til erhverv, industri, større byggerier eller lign. Det filtrere ofteste privatkunderne fra inden de klikker.

Man kan sagtens henvende sig til både private og erhverv, men så giver det god mening også at nævne dette i annoncen. På den måde kan vi tiltrække erhverv uden at afvise privatkunderne.

Men kun 2% henvender sig, hvad med resten?

Rigtig mange virksomheder som jeg møder har ikke noget i mod privatkunder. Men de fortæller at privatkunder er mere tidskrævende og kan være besværlige ift. erhvervskunder. Erhvervskunder ved ofte at når de sætter en anden virksomhed til at udføre en opgave, så overholdes aftalerne. Hvis aftalerne overholdes ved man også at man ofte får mere arbejde fra den samme erhvervskunde. Da erhverv i højere grad er relationsbaseret end private der er mere prisbevidste.

Over 90% af Googlesøgninger er private

Når kun ca. 2% af de besøgende henvender sig, vil den hurtige regne ud at 2% af 90% (=1,8%) er et langt større antal end 2% af 10% (=0,2%). Så hvad kan vi gøre for at udligne en så stor forskel mellem 1,8% og 0,2% henvendelser.

GDPR beskytter privates data

Fordi GDPR beskytter private data gælder dette ikke erhverv. Så når en virksomhed besøger din hjemmeside må du ikke kunne se hvem personen er, men du må gerne kunne se hvem virksomheden er.

B2B software

For at afhjælpe virksomheder med netop dette problem har jeg fundet en løsning. Med forskellige digitale værktøjer er det muligt at identificere virksomheder vha. offentlige tilgængelige data uden at smide så meget som en cookie. Så cookielovgivningen overholdes samtidig.

Cookiefrit Analytics og B2B software

Jeg har i 8 år har set hvordan BigTech har udnyttet persondata og forfulgt brugere rundt på nettet. Så jeg har som skrevet i et andet blogindlæg fundet end måde at spore trafik fremfor brugere. En ikke forventet fordel, var at jeg på den måde kan se hvilken ydelse en besøgende virksomhed søger.

En samtale er bedre end et digitalt besøg

Det gør ikke sandsynligheden for at virksomheden henvender sig støre. Men dataen giver dig et redskab til at se hvem der besøger din hjemmeside, hvor relevant annonceringen er og mulighed for selv at række ud. Oftest forlader virksomheder en hjemmeside fordi de mangler svar eller blev forstyrret. Her får du en mulighed for at tage en genoptage dialogen, informere kunden om hvad du laver og blive klogere på dine kunder og deres behov.

Her er et simpelt HTML5 banner som eks. kunne vises på tv2.dk 👆🏼

Det har længe været kendt at folk skal se din virksomhed 9 til 12 gange før at de begynder at blive påvirket. Det er blandt andet grunden til at dine firmabiler kører rundt med logo på. Det giver synlighed og bevidsthed i lokalområdet. Så når de mangler de opgaver du udfører er du øverst i deres tanker.

Hvordan kan jeg skabe samme synlighed online?

På internettet har du ikke reklamebiler der kører rundt på vejene og holder i gadebilledet. Til gengæld har man retargeting annoncer. Når en potentiel kunde besøger din hjemmeside sættes en cookie på deres computer eller smartphone så når denne besøger andre sider på nettet eks. tv2.dk så ved Google at de har besøgt dit site. Disse annoncer har altid været meget irriterende og alt for pågående fordi de er brugt forkert. GDPR har heldigvis medført en begrænsning så brugeren skal acceptere disse annoncer. Resultatet har været et fald på 35-40% fordi de siger nej tak til cookies.

Retargeting annoncer udført korrekt.

Ingen gider at blive jagtet rundt på nettet af de samme Nike sko man har kigget på i gave til sine børn eller sin kone. Der er heldigvis en begrænsning i retargeting der betyder at du skal have 1000 cookies før at du må vise disse annoncer. Annonceteknologien er uden tvivl effektiv men den skal bruges diskret. Ligesom firmabilen der kører rundt i gadebilledet skal annoncen være generel og venlig. Vi udfører denne typer opgaver, kan vi hjælpe dig? Kontakt knap og telefonnummer. Intet andet. De her annoncer er ikke for at sælge, men ligesom firmabilen for at være i bevidstheden. Din håndværker løber heller ikke rundt og deler visitkort ud, han er bare tilstede i sit arbejdstøj og er venlig.

Efter GDPR rammer man kun dem der har sagt ja tak eller accepter cookies og det vil sige ca. 60%.

Annoncering i lokalområdet.

Her har vi 1 til 1 funktionen af dine firmabiler. De kører rundt på vejene og holder i gadebilledet. Her kan vi afgrænse lokationsbestemt at vi eks. kun vil vises i den lokale by og X antal km fra byzonen. Ligeledes kan vi målrette små byer udenfor den lokale købstad og undgå landzonen. Vi bestemmer helt selv hvordan at dette skal inddeles.

Annoncen skal også her være on point. Hvilke arbejdsopgaver udfører I en kontakt knap til hjemmesiden og et telefonnummer.

Modsat retargeting annoncer kan disse vises til alle i lokalområdet og de behøver ikke først have besøgt din hjemmeside. Vi får potentielt 100% synlighed ift. retargetings 60% til gengæld er retargeting mere målrettet end lokal annoncering.

Jamen det henvender sig kun til privatkunder.

Nej. Det henvender sig både til privat og erhverv. Man tænker ofte at disse typer annoncer primært rammer private. Disse annoncer kan tidsindstilles til at ramme erhverv sådan at de eks. kun vises mellem kl 8 og 15 hvor 80% af os er på arbejde. Vil man ramme private indstiller man dem mellem kl 15 og 22 og weekenderne. Målet med denne type annonce er at blive set og være i potentielle kunders bevidsthed. Her har du bare ikke den bagdel at en firmabilen er dyr i indkøb og drift. Du kan have langt flere "firmabiler" online end de store konkurrenter.

Undgå Googles faldgrupper som er mange.

Google er sat i verden for at tjene penge og det skal man vide. Hvis man følger "best practice" som 90% af bureauer og "marketing eksperter" gør, så falder man i dem. Man kommer ganske enkelt til at ramme for bredt. Google vil gerne vise annoncer til langt flere end dem som vi ønsker fordi det gavner deres bundlinje.

Heldigvis kan man slå Googles mange små finter fra og kun gøre det der virker. På den måde får du mest for dine penge hos Google og det kan jeg fortælle dig at det gør over 90% af dine konkurrenter ikke. De bruger et bureau som følger Googles "best practices".

Som virksomhedsejer bruger du måske sjældent Google Analytics 4 og det er i forvejen unødigt kompliceret. Men Google ads er allerede en vigtig indtægtskilde. Heldigvis er Google ads og GA4 ikke så afhængige af hinanden som Google gerne vil have os til at tro.

I dette indlæg fokuserer vi på almindelige virksomheder (ikke webshops). Kompleksiteten ved at have tusindvis af produkter afviger fra de fleste almindelige virksomheder. Hovedfokus er Googles søgeannoncer.

Overholder Google Ads GDPR?

Med standardinstillinger overholder Google Ads ikke GDPR. Men kun på grund af deres eget URL parameter GCLID. Google CLick IDentifier er som navnet antyder en måde at identificere brugerhandlinger. Et eksempel:

  1. En bruger skriver et søgeord i en Google-søgning.
  2. Klikker på en søgeannonce.
  3. Klikker rundt på forskellige sider på dit website.
  4. Brugeren søger på et senere tidspunkt på Google og vender tilbage til din side.

GCLID sporer alle disse punkter og sender dataene tilbage til Google. Med Googles egne ord:

Det tilføjer automatisk en parameter til din URL, så du kan spore offline-konverteringer og rapportere om performance i Google Analytics.

Desværre for virksomhedsejere er GCLID ikke i overensstemmelse med GDPR. Så hvad kan vi så gøre hvis vi stadig ønsker at bruge Google ads til at skaffe besøgende på en mere privatlivsvenlig måde?

Sådan gør du Google ads GDPR-godkendt

Google tilbyder to måder at tagge kampagner på: Auto-tagging eller manuel tagging. Når Auto-tagging er slået til, tilføjer Google GCLID til alle annoncer på din konto, men vi kan slå det fra med ganske få trin.

Følg disse 3 trin fra din Google Ads oversigt side:

  1. Klik på indstillinger i menuen til venstre.
  2. Gå til Kontoindstillinger, og klik på rullemenuen Auto-tagging.
  3. Fjern markeringen i "Tag den URL, som folk klikker igennem fra min annonce".

Vi har nu slået auto-tagging fra og dermed aktiveret manuel tagging. Hvordan tracker vi så på en privatlivsvenlig måde?

UTM-parametre er stadig en god måde at identificere trafik på (i stedet for brugere).

Det eneste GDPR-problem med Googles søgeannoncer er GCLID. Nu det er slået fra har vi brug for en anden måde at tagge kampagner på hvilket bringer os tilbage i tiden.

Før Google Analytics opfandt et firma ved navn Urchin UTM parametre. Urchin Tracking Module er en måde at spore kilde, medie, kampagne, søgeterm og/eller indhold på.

UTM fungerer stadig upåklageligt og næsten alle andre marketingkanaler bruger UTM'er.

Konverteringsdata fra Google ads til cookieless analytics

For at UTM'er skal fungere optimalt kræver det et struktureret kampagneopsæt. Single keyword ad groups (SKAGs) eller Keyword themed ad groups. Disse opsætninger kan sende sidste-klik konverteringsinfo til dit cookieless analytics.

Vi er nødt til at indse at sporing af brugere hører fortiden til og det er godt af hensyn til privatlivet. Det betyder ikke at vi skal stoppe med at spore hændelser. Det betyder blot at sporing skal skifte fra en bruger- til en trafikcentreret tilgang. Som at bruge cookieless analytics til at spotte tendenser på din hjemmeside. På samme måde kan du bruge UTM'er til at spotte tendenser selv i Google ads.

Opsætning af manuelle UTM'er i Google Ads

Så her kommer den manuelle del og det er faktisk ret nemt. De manuelle UTM'er kan indstilles enten på kontoniveau eller på annonceniveau.

UTM'er på kontoniveau (nem metode)

  1. Klik på Indstillinger i menuen i venstre side.
  2. Gå til Kontoindstillinger og klik på dropdown-menuen Sporing.
  3. Skriv {lpurl}?utm_campaign={campaignid}&utm_term={keyword} under Tracking template.
  4. Under Final URL Suffix skriver du utm_source=google&utm_medium=cpc

Dette vil fortælle din cookieless analytics om domænet, kilden, mediet, kampagne-id'et og søgeordet som trafikken kom fra.

Men hvis du vil finjustere opsætningen anbefales det at du bruger Google ads Editor. Afhængigt af antallet af kampagner og annoncer vil den første opsætning være en smule triviel.

UTM'er på annonceniveau (avanceret metode)

Dette kræver en struktureret kampagneopsætning som f.eks. annoncegrupper med søgeordstemaer.

På Google Ads' oversigtsside tilføjes de statiske parametre, som er google og cpc.

  1. Klik på indstillinger i menuen til venstre.
  2. Gå til Kontoindstillinger, og klik på rullemenuen Sporing.
  3. Skriv utm_source=google&utm_medium=cpc under Final URL Suffix.

Tilføj de dynamiske parametre i Google Ads Editor.

  1. Klik på en kampagne-dropdown, og vælg en annoncegruppe i den pågældende kampagne.
  2. Under vinduet Administrer. Klik på menuen Annoncer og klik på Responsive søgeannoncer og vælg annoncen i den pågældende annoncegruppe. Hvis der er flere annoncer i den samme annoncegruppe, skal du vælge dem alle.
  3. Under 'Rediger valgte responsive søgeannoncer' skal du rulle ned til URL-indstillinger.
  4. Skriv {lpurl}?utm_campaign=PLACEHOLDER&utm_term={keyword} under 'Tracking template'.

PLACEHOLDER skal være enten dit kampagnenavn eller annoncegruppenavn, hvis de er beskrivende. Ellers skal du vælge den nemme metode.

*Du kan også vælge alle annoncer i din konto og tilføje trin 4 og trin 6, men husk at ændre PLACEHOLDER for hver annonce bagefter. Google har desværre ikke en parameter der hedder {campaign_name}

Ovenstående avancerede opsætning gør at du i stedet for at sende kampagne-ID (nem metode) for hver kampagne. Kan sende et specifikt produktnavn eller servicenavn til din cookieless analytics. Dette giver bedre overblik over hvordan dine produkter eller tjenester klarer sig online.

Du kan også sende andre ValueTrack-parametre til din cookieless analytics. Se hvilke parametre der er tilgængelige her.

Kontakt

Bliv kontaktet 📲
Kontakt 📱
Getfound.dk
Herluf Trolles Tværvej 2A
4200 Slagelse
CVR 38612212
40 59 50 85
Cookieless analytics