← ALLE OPSLAG

Google ads uden Google Analytics 4

februar 2024
  • skrevet af Casper

Som virksomhedsejer bruger du måske sjældent Google Analytics 4 og det er i forvejen unødigt kompliceret. Men Google ads er allerede en vigtig indtægtskilde. Heldigvis er Google ads og GA4 ikke så afhængige af hinanden som Google gerne vil have os til at tro.

I dette indlæg fokuserer vi på almindelige virksomheder (ikke webshops). Kompleksiteten ved at have tusindvis af produkter afviger fra de fleste almindelige virksomheder. Hovedfokus er Googles søgeannoncer.

Overholder Google Ads GDPR?

Med standardinstillinger overholder Google Ads ikke GDPR. Men kun på grund af deres eget URL parameter GCLID. Google CLick IDentifier er som navnet antyder en måde at identificere brugerhandlinger. Et eksempel:

  1. En bruger skriver et søgeord i en Google-søgning.
  2. Klikker på en søgeannonce.
  3. Klikker rundt på forskellige sider på dit website.
  4. Brugeren søger på et senere tidspunkt på Google og vender tilbage til din side.

GCLID sporer alle disse punkter og sender dataene tilbage til Google. Med Googles egne ord:

Det tilføjer automatisk en parameter til din URL, så du kan spore offline-konverteringer og rapportere om performance i Google Analytics.

Desværre for virksomhedsejere er GCLID ikke i overensstemmelse med GDPR. Så hvad kan vi så gøre hvis vi stadig ønsker at bruge Google ads til at skaffe besøgende på en mere privatlivsvenlig måde?

Sådan gør du Google ads GDPR-godkendt

Google tilbyder to måder at tagge kampagner på: Auto-tagging eller manuel tagging. Når Auto-tagging er slået til, tilføjer Google GCLID til alle annoncer på din konto, men vi kan slå det fra med ganske få trin.

Følg disse 3 trin fra din Google Ads oversigt side:

  1. Klik på indstillinger i menuen til venstre.
  2. Gå til Kontoindstillinger, og klik på rullemenuen Auto-tagging.
  3. Fjern markeringen i "Tag den URL, som folk klikker igennem fra min annonce".

Vi har nu slået auto-tagging fra og dermed aktiveret manuel tagging. Hvordan tracker vi så på en privatlivsvenlig måde?

UTM-parametre er stadig en god måde at identificere trafik på (i stedet for brugere).

Det eneste GDPR-problem med Googles søgeannoncer er GCLID. Nu det er slået fra har vi brug for en anden måde at tagge kampagner på hvilket bringer os tilbage i tiden.

Før Google Analytics opfandt et firma ved navn Urchin UTM parametre. Urchin Tracking Module er en måde at spore kilde, medie, kampagne, søgeterm og/eller indhold på.

UTM fungerer stadig upåklageligt og næsten alle andre marketingkanaler bruger UTM'er.

Konverteringsdata fra Google ads til cookieless analytics

For at UTM'er skal fungere optimalt kræver det et struktureret kampagneopsæt. Single keyword ad groups (SKAGs) eller Keyword themed ad groups. Disse opsætninger kan sende sidste-klik konverteringsinfo til dit cookieless analytics.

Vi er nødt til at indse at sporing af brugere hører fortiden til og det er godt af hensyn til privatlivet. Det betyder ikke at vi skal stoppe med at spore hændelser. Det betyder blot at sporing skal skifte fra en bruger- til en trafikcentreret tilgang. Som at bruge cookieless analytics til at spotte tendenser på din hjemmeside. På samme måde kan du bruge UTM'er til at spotte tendenser selv i Google ads.

Opsætning af manuelle UTM'er i Google Ads

Så her kommer den manuelle del og det er faktisk ret nemt. De manuelle UTM'er kan indstilles enten på kontoniveau eller på annonceniveau.

UTM'er på kontoniveau (nem metode)

  1. Klik på Indstillinger i menuen i venstre side.
  2. Gå til Kontoindstillinger og klik på dropdown-menuen Sporing.
  3. Skriv {lpurl}?utm_campaign={campaignid}&utm_term={keyword} under Tracking template.
  4. Under Final URL Suffix skriver du utm_source=google&utm_medium=cpc

Dette vil fortælle din cookieless analytics om domænet, kilden, mediet, kampagne-id'et og søgeordet som trafikken kom fra.

Men hvis du vil finjustere opsætningen anbefales det at du bruger Google ads Editor. Afhængigt af antallet af kampagner og annoncer vil den første opsætning være en smule triviel.

UTM'er på annonceniveau (avanceret metode)

Dette kræver en struktureret kampagneopsætning som f.eks. annoncegrupper med søgeordstemaer.

På Google Ads' oversigtsside tilføjes de statiske parametre, som er google og cpc.

  1. Klik på indstillinger i menuen til venstre.
  2. Gå til Kontoindstillinger, og klik på rullemenuen Sporing.
  3. Skriv utm_source=google&utm_medium=cpc under Final URL Suffix.

Tilføj de dynamiske parametre i Google Ads Editor.

  1. Klik på en kampagne-dropdown, og vælg en annoncegruppe i den pågældende kampagne.
  2. Under vinduet Administrer. Klik på menuen Annoncer og klik på Responsive søgeannoncer og vælg annoncen i den pågældende annoncegruppe. Hvis der er flere annoncer i den samme annoncegruppe, skal du vælge dem alle.
  3. Under 'Rediger valgte responsive søgeannoncer' skal du rulle ned til URL-indstillinger.
  4. Skriv {lpurl}?utm_campaign=PLACEHOLDER&utm_term={keyword} under 'Tracking template'.

PLACEHOLDER skal være enten dit kampagnenavn eller annoncegruppenavn, hvis de er beskrivende. Ellers skal du vælge den nemme metode.

*Du kan også vælge alle annoncer i din konto og tilføje trin 4 og trin 6, men husk at ændre PLACEHOLDER for hver annonce bagefter. Google har desværre ikke en parameter der hedder {campaign_name}

Ovenstående avancerede opsætning gør at du i stedet for at sende kampagne-ID (nem metode) for hver kampagne. Kan sende et specifikt produktnavn eller servicenavn til din cookieless analytics. Dette giver bedre overblik over hvordan dine produkter eller tjenester klarer sig online.

Du kan også sende andre ValueTrack-parametre til din cookieless analytics. Se hvilke parametre der er tilgængelige her.

Kontakt

Bliv kontaktet 📲
Kontakt 📱
Getfound.dk
Herluf Trolles Tværvej 2A
4200 Slagelse
CVR 38612212
40 59 50 85
Cookieless analytics